lørdag den 5. april 2014

Ratatouille Rémy style



mmm. Ratatouille, hvem har ikke haft lyst til at lave denne ret efter at have set Disney's tegnefilm? Jeg fik spontant lyst til det, jeg havde dog ikke de originale ingredienser (lille aubergine og den gule squash), men det skulle ikke stoppe mig, jeg lavede bare min egen version, og den smagte godt. Men udover tungen, så er denne ret også en fryd for øjet, jeg mener se på den! Det kan godt være at det tager lidt tid at arrangere det, men det er også det eneste der er tidskrævende, ellers ordner retten sig selv. Så gør dig selv en tjeneste og prøv ratatouille på denne måde, du vil ikke fortryde det.

Retten hedder egentlig 'Confit byaldi' og er opfundet af Michel Guérard og variationen med sovsen i bunden er fra Thomas Keller (Thanks Wikipedia!). Og nu hvor de rette mennesker har fået credit, så skal vi til opskriften =)

Normalt så serverer man retten til noget, men jeg syntes at min udgave har nok smag, og mætter nok til at man kan nyde den for sig selv.

(Jeg kom løg ind imellem skiverne, det var besværligt, jeg vil anbefale at man følger opskriften og hakker dem meget fint og kommer det i saucen)

Ingredienser:

Sauce:
  • 1 ds. tomatpure
  • 2 fed hvidløg - prsset
  • 1 sp. oliven olie
  • Salt
  • Peber
  • 1 rødløg - fint hakket
Grøntsagerne:
  • 1 squash - i skiver
  • 1 rødbede - i skiver
  • 2 kartofler - i skiver
  • 1 gulerod - i skiver
  • 1 gul peber - i strimler
  • 1 rødt peber - i strimler
Krydderier:
  • Salt
  • Peber
  • Timian
Fremgangsmåde:

1. Bland alle ingredienserne til saucen sammen og lad det trække i 10 min.

2. Smør det ud i bunden af et ildfast fad.


3. Læg grøntsagerne skiftevis så man danner et flot farveskift. (jeg endte med: squash, rød peber, kartoffel, (rødløg), gulerod,gul peber, rødbede som mit mønster)


4. Krydr grundigt med salt og peber. Strø timian ud over.


5. Klip et stykke bagepapir ud så det lige dækker for fadet.


6. Bag i en forvarmet ovn v. 190 gr. i 45-50 min. De skal være gyldne langs kanten, og tomatsaucen skal boble.

7. Server, jeg ville servere den i fadet, det er for kønt til at lade vær =)



(Inspiration: smittenkitchen.com/blog/2007/07/rat-a-too-ee-for-you-ee/)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar